Weekender - Skovlund Efterskole

Ring til os på tlf. 75 29 25 77

Weekender

I en weekend er du sammen med dine kammerater på en helt anden måde, og der er frihed og rum til at slappe af og lave forskellige ting og aktiviteter sammen. Senest tirsdag middag skal du give besked, om du ønsker at blive på skolen i den følgende weekend.

WEEKEND-MØDE
En almindelig weekend indledes med et weekendmøde kl. 15.30 mellem weekendlæreren og de elever, der har valgt at blive på skolen. Hvis ikke weekendlærerne har planlagt aktiviteter på forhånd, tilrettelægger eleverne programmet sammen med lærerne. På mødet laves der også aftaler om fordeling af de praktiske opgaver.

HVAD LAVER MAN I EN WEEKEND PÅ EFTERSKOLEN?
I en god weekend skal der være plads til spændende aktiviteter, hygge, tøjvask, lektier, kammerater mv.

TEMA-WEEKENDER
I løbet af året har vi tilrettelagt en række temaweekender på forhånd, hvilket giver lærerne mulighed for at tilrettelægge et særligt program for disse weekender. I 2016-17 er der fastlagt weekender med følgende temaer:

  • Omvendt weekend
  • ”Karlsgårde Sø”
  • Musik
  • Heste
  • Jul
  • Batik
  • LAN
  • Friluft
  • Vand

FÆLLES-WEEKENDER
I løbet af skoleåret vil der være enkelte weekender, hvor du skal blive på skolen en søndag for at udløse en forlænget weekend.