Ridning
Elsker du heste eller vil du bare gerne prøve at ride?
På ridelinjen har vi plads til både nybegyndere og elever der har meget erfaring.
Du vil selvfølgelig komme ud og ride rigtig meget, men du vil også lære meget om, hvordan man passer en hest ordentligt.
I vores linjefagstimer cykler vi til en rideskole, som ligger i nærheden. Så hjælper vi hinanden med at gøre hestene klar og så rider vi.
Vi rider både dressur, agility og pony-games. Vi vil også tage på ture og hvis du vil, kan du også prøve kræfter med spring.
