ICS-rejse til England - Skovlund Efterskole

Ring til os på tlf. 75 29 25 77

ICS-rejse til England

Rejse for ICS-klassen

På Englands-turen har vi skolebesøg i London/Cambridge områderne, hvor vi deltager i undervisning og veksler informationer om hinandens kultur. Her er der rig mulighed for at fremlægge og diskutere relevante emner, som ICS har arbejdet med inden turen.

På vores sidste tur til England i november 2015 besøgte vi to meget forskellige skoler. Vi besøgte også Shakespeare's  Globe Theatre, The Tate Modern, London Central Mosque, Camden Market og meget mere.

Turen varer ca. 5 dage og muligvis over en weekend eller en helligdag, da vi er meget afhængige af flyafgange og priser.

 

ICS-rejserne

Udover Skovlund Efterskoles fælles 2 ugers lejrskoletur til Sydafrika/Argentina har vi på ICS en Englands-tur og en Italiens-tur. Disse ture har som formål, at udfordre jeres nysgerrighed og åbenhed, som vi vægter meget på ICS. 

I kommer til at bo privat hos værts familier i både England og Italien, nogle gange sammen med en anden fra klassen og nogle gange alene. På den måde får I mulighed for at lære, hvordan man kommunikerer med andre og fortæller om sin egen kultur.

Der er en merbetaling som dækker rejser for ICS-klassen på ca. 6.000 kr.