Fællesrejse til Sydafrika
I januar 2013 rejste Skovlund Efterskole for første gang på studierejse til Sydafrika. Siden har det været en fast destination for skolen, da eleverne får en helt speciel oplevelse ud af turen.
De oplever den sjove og betagende side af Sydafrika med vilde dyr og vild natur, og den kulturelle og historiske side med besøg hos lokalbefolkningen og børnehjem, samt musseer og stammefolk.
HVAD KOSTER FÆLLESREJSEN?
Fællesrejsen koster ikke ekstra.
Det eneste som eleven selv skal betale, er vaccination og lommepenge.
Se hvilke vaccinationer der anbefales på rejsen:
2 ugers studierejse til Sydafrika
Vi bor på Happy Acres – en sydafrikansk organisation med 700 tønder land oprindelig natur, hvor vi oplever dyr og planter i økosystemet. Vi skal bl.a. prøve at overnatte i naturen, se dyrene på tæt hold og tage på fotosafari.
Sikkerheden er i top
Den første studietur i januar 2013 var arrangeret og planlagt af Michelle og Rud Larsen, der har et meget stort kendskab til Sydafrika og Afrika i almindelighed. Michele Larsen, som er lærer på skolen, er opvokset i Kenya og har boet i flere andre afrikanske lande sammen med sin mand, Rud Larsen. Rud har arbejdet mere end 20 år i Afrika – bl.a. som Danmarks Konsul i nabolandet Botswana og har desuden været Skovlund Efterskoles forstander i en årrække. Samtidig trækker vi på deres meget store netværk i Sydafrika i form af familie og venner.
Formålet med studierejsen er:
- Lære om og give eleverne indblik i Sydafrikas meget anderledes historie, kultur og samfundsforhold, blandt andet gennem ekskursioner til Johannesburg og Pretoria
- Lære om apartheid og virkningerne her af og lære om forsoningen (reconciliation)
- Lære om og give eleverne indblik i den oprindelige befolknings kulturer og leveforhold og om kolonitiden
- Møde sydafrikanske unge og udveksle synspunkter med dem
- At give eleverne indblik i og forståelse for interessemodsætningerne mellem de forskellige befolkningsgrupper i Sydafrika
- Opleve det sydafrikanske samfunds kontraster, blandt andet ved besøg i slumområder og i overklassens indkøbscentre
- At give eleverne mulighed for at opleve Afrikas natur og økologi
- Lære om og opleve at der findes flere og mere nuancerede historier om Sydafrika end den typiske historie om sult, nød og korruption, som ofte høres præsenteret i medierne.
GALLERI
Nedenfor finder du billeder fra vores tur til Sydafrika i februar 2016.
Klik på billederne for stor udgave.