Kostpolitik - Skovlund Efterskole

Ring til os på tlf. 75 29 25 77

Kostpolitik

Eleverne hjælper til med madlavningen

Det er vigtigt med en sund og varieret kost, så eleverne får tilstrækkelig energi til at kunne klare en hel skoledag.

På Skovlund Efterskole betyder det, at vi:

  • laver så meget som muligt fra bunden
  • anvender friske råvarer, som leveres til skolen flere gange ugentligt
  • bager groft brød og har fokus på at få kerner og groft mel i vores brød hver dag
  • sparer på fedtet, især det animalske
  • holder igen med sukkerforbruget
  • har fokus på at øge forbruget af frugt og grønt
  • gerne bruger danske varer, hvis det er muligt
  • bruger forskellige grøntsager for at udvide elevernes kendskab til de mange fantastiske og meget forskellige grøntsager, der findes på markedet
  • ikke serverer kød med en fedtprocent over 12%
  • blander kendte retter, fiskeretter, vegetarretter og nye retter i kostplanen, så smagshorisonten udvides
  • kun undtagelsesvist serverer hvidt brød

Morgenmad

Til morgenmad serveres hjemmebagte grovboller, rugbrød, knækbrød og altid 5 forskellige morgenmads produkter.

Hjemmelavet syltetøj, honning, og min. 2 slags kødpålæg og udskåret frugt, rosiner,

Mælk, kaffe, the og vand.

2 gange om ugen serveres der også grød.

 

Formiddags servering

Formiddags serveringen variere fra dag til dag, men består, som oftest af kernerigt grovbrød, rugbrøds muffins eller bruchetta, dog altid med frisk frugt og stænger af grønt som alternativ.

 

Har dit barn en særlig diæt, kan dette aftales med køkkenet, Alle undtagelser kræver dog skriftelig besked fra hjemmet.

Middagsmad

Middagsmaden er skolens hovedmåltid, og der lægges stor vægt på at udvide elevernes smags horisont.

Vi serverer ikke halv fabrika, og alt laves så vidt muligt fra bunden, og vi bestræber os på at maden skal være sund for både krop og sjæl.

Der er serveres altid en god gedigen salatbar, med minimum 10 forskellige salater og 2 til 3 specialsalater med bønner, kikærter, linser, kål eller andre gode fiber og proteinrige grøntsager.

Eftermiddags servering

Rugbrød eller grovboller med frisk frugt, kaffe og the.

Aftensmad

Til aftensmad serveres koldt bord og salat, med lune retter 3 gange i ugen, de dage der ikke servers lunt til aften er der grød til morgenmad.

Aften servering

Aften servering består af fuldkornsbrød, frugt, kaffe og the.

Én gang i ugen serveres der kage.

Der serveres kun juice, saftevand og sodavand i weekender og ved særlige arrangementer.