Tegning
I tegning arbejder du med at udvikle dine tegnefærdigheder ved træning af forskellige teknikker. Du kommer til at arbejde med konturtegning, skyggelægning, skravering og perspektivtegning. Du vil også komme til at arbejde med billedkomposition og portrættegning.
Materialerne er hovedsageligt tegneblyanter, grafitstifter samt kul på papir. Motiverne kan skifte efter interesse, men der vil også være bundne opgaver med bestemte motiver.
Har du tegnet siden du var lille? – Eller har du ikke rørt en tegneblyant siden din sidste billedkunstlærer tvang dig til det i 4 klasse?
Tegner du, så det ligner et fotografi? – Eller tegner du, så der er en vis tvivl om motivet?
Tegning er for alle, der har lyst til at tegne – uanset hvilke forudsætninger du har.