Musik - Skovlund Efterskole

Ring til os på tlf. 75 29 25 77

Musik

Valgfaget MUSIK er for dig, der har lyst til at spille og synge sammen med andre og for andre.

Vi tager udgangspunkt i den rytmiske musik, hvor vi bl.a. kommer omkring genrerne pop, rock, soul, reggae og funk.

Vi kombinerer sammenspil, teori, rytmisk træning og koncerter, hvilket vil give dig gode muligheder for at blive en bedre musiker og sanger

Faglige områder vi vil arbejde med i løbet af året:

  • Rytmisk sammenspil, hvor vi kommer rundt om de grundlæggende musikgenrer og arbejder med puls & rytme, form, genrebevidsthed, instrumentkendskab, improvisation
  • Rytmisk træning og forståelse, hvor vi arbejder med puls, taktarter og periodefornemmelse
  • Musikteori og nodelære – grundlæggende teori i forbindelse med sammenspil
  • SSB – Sang, spil og bevægelse
  • Sang – solosang og flerstemmighed
  • Performance – man skal optræde med musikken, og det handler om at ”komme ud over scenekanten”

Vores musiklokale danner rammer for undervisningen i sammenspil, og musikeleverne er meget velkomne til at bruge det i deres fritid – både til at øve de nye numre på musiklinien og til at øve med elevbands…

Musik er et valgfag, for alle der har lyst til at spille og synge for alvor. Det er primært rytmisk samspil, hvor årets højdepunkter er musical, forårskoncert og enkelte koncerter rundt i landet.

Vores nye og moderne musiklokaler er ideelt til sammenspil, og vi råder over anerkendte mærkevarer indenfor trommesæt, forstærkere, basser, guitarer, klaverer, mixere og meget andet.