Billedkunst lærer elever, at det er ok at være uperfekt

I en tid, hvor unge bliver bombarderet med billeder af det perfekte liv på instagram, opdateringer fra om hvor godt det går for alle andre og små videoer fra alle de kendtes fantastiske tilværelse, mener eksperter, at det kan få unge til at sætte nogle høje forventninger til dem selv, og hvad deres liv skal indeholde for at det er godt. De skal få høje karakterer, have den nyeste telefon, have de rigtige venner og lave de rigtige ting, som de kan lægge op på deres forskellige profiler på nettet.

Elever laver billedkunst for bedre selvværd – efterskole

Her kan mange komme til “at knække nakken” og nemt komme til at føle sig utilstrækkelige. Denne trend forsøger de at ændre på, på Skovlund Efterskole. Skolen, som gennem mange år har brandet sig på sit internationale udsyn, de mange sprog de tilbyder og de anderledes rejser eleverne kunne komme på før corona, har gennem de seneste år indset, hvad deres største styrke er – skolens fokus på elevernes sociale liv.

Skolen har arbejde meget med at rykke eleverne fagligt, hvad end det var at rykke en elev der kæmpede for at blive uddannelsesparat eller det var eleven som manglede faglige udfordringer. Umiddelbart er disse to elevtyper er jo så forskellige som man nærmest kan blive, men som forstander Hanne Gonzalez siger “De har begge brug for at have det godt socialt, for at de kan rykke sig fagligt. Hvis du har noget der ligger og roder i baghovedet, så du få svært ved at koncentrere dig om skolen.” Derfor har skolen meget fokus på, hvordan eleverne har det socialt.

En af måderne skolen forsøger at hjælpe med at rydde op i elevernes hoveder er i billedkunst. Her har billedkunstlærer Henriette Johansen lige gennemført årets første modul, hvor “kaos-billeder” skulle hjælpe eleverne med at slippe kontrollen og se det smukke i det uperfekte.

Uden kontrol og uden konsekvens

“Jeg tapede 5 store papstykker sammen og så fik eleverne først at vide, at de skulle tegne streger med blyant og nogle fik farvekridt.” fortæller Henriette “Så flyttede jeg dem rundt, så de tegnede nye steder, og ovenpå hinandens tegninger.” Henriette fortæller videre om, hvordan nogle elever gik rundt med maling på fødderne og andre fik tusser på pinde så de ikke kunne tegne “pænt”. Det var en måde at få dem ud af deres fokus på at tegne pæne streger, så eleverne kunne få følelsen af at de kunne tegne lige så grimt de ville, for der var nok nogen, der ville komme og gå ovenpå det.

Så fik de at vide, at de skulle sætte sig ned og skrive på pladerne, og de måtte skrive, lige hvad de ville. “Så skrev de alt fra politiske statements som Trump er en idiot til hvad der ellers fyldte i deres hoveder som Black Lives Matter, Pride og mor og far er idioter, og der er også nogen der har skrevet den typiske med her var jeg og nogle har skrevet spørgsmål.”

De arbejdede videre med det store kanvas, og det eneste eleverne kunne være sikre på, det var, at de ikke havde kontrol – men det betød også at de ikke havde samme pres for at det skulle være perfekt.

“Jeg glædet mig til at komme og arbejde videre og det var rart at få et break fra at være perfektionistisk.” fortæller Sille som var del af undervisningen. Hun fortæller videre, at hun er vant til at være meget perfektionistisk særligt når hun tegner. Så det var svært i starten at overgive sig til projektet, men det blev meget sjovt.

Lær at skabe ro i dit kaos

Til sidst i projektet fik eleverne en ramme, og så kunne de vælge en del af billedet som skulle være deres. “Så skulle de arbejde med at skabe ro i DERES billede” Fortæller Henriette. “men JEG delte tusser og farver ud, de måtte ikke selv bestemme, så de blev presset på, at de ikke kunne vælge hvad som helst.” Så arbejdede eleverne med kontraster og farvelærer for at fremhæve nogle dele billedet og dæmpe andre, til sidst havde hver elev en lille bid af kaosset, som de havde fået ro på. Det er det Henriette gerne vil have eleverne til at forstå.

“Den dybere mening er at få dem til at tænke over, når der er kaos i deres eget liv, så kan der komme orden i det, hvis man tænker over, hvad skal jeg fremhæve, hvad er det jeg vil have med videre, fremfor at se på alt.” siger Henriette.

Hun er sikker på, at nogle af eleverne har fanget noget af meningen, men det er et gennemgående tema for hele året, så der er rig mulighed for at eleverne får det helt ind under huden. Det virker til at eleverne har taget godt imod det.

“Man er vant til at få at vide, at man skal tegne stregen på den her måde. Så det var svært.” fortæller Katrine som også var med på holdet. “Normalt når jeg tegner øver jeg teknikker eller tegner ud fra en ide, men det var ret sjovt, at man blev kastet ud i det, uden at vide hvad man skulle.”

Henriette sluttede af med at sige “Så kan man håbe på, at sådanne oplevelser kan være med til, at eleverne lærer at se det smukke i det uperfekte, og det kan give dem ro til at fremhæve de smukke dele af deres kaos.”