Regler

Alle regler gælder for alle elever overalt på skolens område, i Skovlund By, og på ekskursioner tilrettelagt af skolen.

Skovlund Efterskole er en røgfri skole. Også skolens medarbejdere er omfattet af rygeforbuddet. Beslutningen er en naturlig konsekvens af skolens målsætning om at udvikle et sundhedsfremmende miljø, hvor trivsel og sunde valg i alle sammenhænge skal være i højsædet.

Besiddelse og nydelse af alkohol, hash og andre euforiserende stoffer er forbudt og medfører øjeblikkelig bortvisning fra skolen.

Det er ikke tilladt at dyrke sex.

Al tyveri og hærværk er forbudt. Enhver skade på eller ødelæggelse af skolens ejendom skal straks meddeles på kontoret og om fornødent erstattes.

Knallertkørsel er kun tilladt til transport mellem skole og hjem og kun, hvis eleven har gyldigt knallertkørekort. Knallerter og cykler medbringes på eget ansvar

Eleverne må færdes i Skovlund indtil kl. 22.00. Derudover kun efter aftale med en vagtlærer. Færdsel uden for Skovlund skal aftales med en vagtlæ­rer.

Eleverne skal være på deres boområde kl. 22.00 og i seng kl. 22.15. Lyset skal slukkes senest kl. 22.45, hvor der skal være ro. Ingen besøg på andres gange mellem 22.00 om aftenen og 07.00 om morge­nen

Al elektronisk udstyr må – frem til efterårsrejsen – kun forefindes og benyttes på værelset og kun indtil 22.15. Derefter må det benyttes uden for værelset. De skal dog være slukkede i undervisningen og under øvrige fællesarrangementer. Elektronisk udstyr skal anvendes med måde og hensyntagen i opholdsstuer og i alle sociale situationer. Fællesskabet prioriteres højest.

Anstødelige billeder, symboler og lignende må ikke ophænges. Eleverne færdes i og ved skolen i anstændig påklædning. Desuden må farvning og klipning af hår samt piercing ikke ske på skolens område